Forskningsgruppe Subjekt, teknologi og social praksis

Forskningsgruppen fokuserer p? unders?gelser af menneskers subjektivitet, erfaringer og virke i deres hverdagsliv p? tv?rs af forskellige livskontekster. Vi unders?ger, hvordan subjektivitet, teknologi, politik og historie virker sammen og f?r betydning for, hvordan vi mennesker forst?r hinanden og handler sammen; for vores hverdagsliv, arbejdsliv, socialitet, subjektivitet og samfund.

Subjekt, teknologi og social praksis

Mennesker lever deres liv i og p? tv?rs af mange forskellige livskontekster. F.eks. tilbringer b?rn deres liv hjemme, i skolen, i b?rnehaven samt i andre sammenh?nge. For at forst? og udvikle menneskers liv m? vi forholde os til denne pluralitet og til menneskers livsf?relse p? tv?rs af kontekster og sammenh?nge.

N?r mennesker og professionelle handler og samarbejder p? tv?rs af forskellige kontekster, spiller ¡±teknologier¡± ofte en afg?rende rolle. En arkitekt-tegning, et patient-sp?rgeskema eller en teenagers mobiltelefon er alle sociale redskaber, som kan anvendes til at katalysere og koordinere menneskelige handlinger p? tv?rs af livskontekster. Teknologier indvirker med andre ord p?, hvordan vi forbinder og adskiller mennesker, kontekster, erfaringer og viden.

Gruppens forskning tager udgangspunkt i det menneskelige livs pluralitet og i de mangfoldige perspektiver, dette giver anledning til. I vores forskning tilstr?ber vi derfor at unders?ge sociale forhold i samarbejde med dets deltagere og at belyse sammenh?nge mellem hverdagslivets og arbejdslivets mangfoldige problemstillinger, perspektiver og teknologiske dimensioner.

Udvikling af nye metoder

Foruds?tningen for frugtbare empiriske unders?gelser er et pr?cist teoretisk sprog og pr?cise metoder. F?lgelig drejer gruppens forskning sig ikke kun om at udvikle empiriske studier, men ogs? om at forbedre et teoretisk sprog og en metode, som afklarer den begrebslige forst?else af forholdet mellem individ og samfund og karakteren og vigtigheden af menneskelig subjektivitet, teknologi og social praksis.

Vores forskning er karakteriseret ved involvering og samarbejde med forskellige felter, f.eks. patienter og ansatte p? et hospital, medarbejdere og ledere i en virksomhed eller de fremtidige beboere og de professionelle, der er involveret i konstruktionen af en bygning. I de senere ?r har der v?ret en stigende interesse inden for psykologi for at overskride klassiske dualismer s? som individ/samfund, menneske/teknologi og teori/praksis og for at udvikle en situeret og kontekstuel forst?else af det menneskelige subjekt (f.eks. aktivitetsteori, post-strukturalisme og kritisk psykologi). Forskningsgruppen er involveret i denne bestr?belse og foresl?r, at social praksis og dens teknologier kan bruges som frugtbare analytiske redskaber til at unders?ge det ¡±globale¡± i det ¡±lokale¡±, hvilket ydermere muligg?r en pr?cis og detaljeret forst?else af det komplekse forhold mellem individuelle subjekter og den sociale verden.

Centrale forskningsomr?der

At forst? individuelle subjekter i deres kontekster og verdener kr?ver viden om ¡±verden¡±. Gruppens forskning er derfor tv?rfagligt og tr?kker p? viden fra mangfoldige discipliner, hvor den ¡±sociale verden¡± er i fokus, s?som sociologi, antropologi, filosofi og videnskabs- og teknologistudier. Gruppen samler samtidig forskere p? tv?rs af forskellige akademiske fagfelter og traditioner, der p? forskellig vis har bidraget til vores viden om forholdet mellem subjekt og samfund; fx kritisk psykologi, virksomhedsteori, post-strukturalisme, f?nomenologi og eksistentialisme og har derfor en unik kapacitet til at udvikle integrerede teoretiske og metodiske tilgange, som sammenbringer subjekt, teknologi og social praksis.

Centrale forskningsomr?der for gruppen er:

• Professionelle praksisser med b?rn p? tv?rs af deres forskellige livskontekster
• Arbejdspraksisser, f?llesskaber, organisering, ledelse og konfliktsamarbejde i institutioner og virksomheder
• Teknologiske praksisser, i relation til l?ring, uddannelse, administration og menneskers handlemuligheder
• Forholdet mellem psykologi og psykiatri, og mellem diagnose-praksis og menneskers konkrete livsf?relsesproblematikker