| T?t p? videnskaben

Spillet om Gr?nlands uafh?ngighed er en kamp p? ord og jura

Arven fra kolonitiden sp?ger, milliardinvesteringer fra Kina lokker, og indflydelse hos USA st?r p? spil, n?r Danmark og Gr?nland k?mper p? lovtekst og retorik om kontrollen med den gr?nlandske undergrund.

Gr?nland
?Lige nu bliver Danmark iscenesat som modstanderen, mens Kina er hj?lperen,? lyder det fra forsker Rasmus Kj?rgaard Rasmussen om relationen til Gr?nland. Foto: Unsplash.com


Er Kinas interesse i Gr?nlands undergrund en god eller en d?rlig ting? Det kommer an p?, hvem man sp?rger. Selvst?ndighedsparate gr?nl?ndere ?jner milliardinvesteringer som vejen til frig?relse af ?konomisk st?tte fra Danmark og dermed exit fra Rigsf?llesskabet. Men Danmark kontrollerer if?lge selvstyreloven fra 2009 stadig Gr?nlands udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvilket kan sp?nde ben for frihedsambitionerne.

?Hvis danske politikere vurderer, at salg af mineraler ikke kun er eksport, men ogs? sikkerhedspolitik, s? bestemmer Danmark. Det er en reel h?ndh?velse af selvstyreloven, men ikke s? popul?rt i Gr?nland. Det har de sidste 10 ?rs juridiske tovtr?kkerier om eksportretten til uran vist,? siger Rasmus Kj?rgaard Rasmussen, forsker i sikkerhedskontroverser og arktiske forhold ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab p? 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet.

Hans narratologiske analyse af kontroversen om undergrunden mellem Nuuk og K?benhavn har vist, at begge parter spiller et juridisk s?vel som et retorisk spil. Forskningsprojektet bygger p? analyse af en stor m?ngde officielle dokumenter fra de gr?nlandske og danske regeringer i perioden fra selvstyreaftalen i 2008/09 til 2016. Det drejer sig om strategier for Rigsf?llesskabet og udvikling af Gr?nlands ?konomi samt lovforslag og handlingsplaner for udnyttelsen af Gr?nlands r?stoffer og mineraler.

?I visse sammenh?nge har Danmark en interesse i at positionere Rigsf?llesskabet som en arktisk supermagt. F?llesskabet med Danmark, F?r?rene og Gr?nland udg?r tilsammen Natos tredjest?rste landmasse. Dét narrativ er centralt for Danmarks udenrigspolitiske etablissement i Stats- og Udenrigsministeriet, som gennem en ?rr?kke har spillet det s?kaldte gr?nlandskort med henblik p? ?get indflydelse i Washington. I den danske version af fort?llingen er Kina en trussel mod Rigsf?llesskabet, og eksport af uran og dermed sj?ldne jordarter er sikkerhedspolitik p? allerh?jeste niveau,? forklarer Rasmus Kj?rgaard Rasmussen.
 

Angst for kolonimagt-image

Da den danske topdiplomat Peter Taks?e-Jensen i 2016 offentliggjorde sin udredning om dansk udenrigspolitik, var en af anbefalingerne, at Danmark burde ?udnytte sin position som arktisk stormagt til at p?virke udviklingen i Arktis til gavn for Kongeriget, regionen og det gr?nlandske og f?r?ske folk?. S?dan en retorik kan ?bne d?re i USA, men give politiske problemer, fordi Gr?nland kan bruge den som et bevis p?, at Danmark stadig agerer kolonimagt – et image, den danske stat for alt i verden ikke ?nsker.

?Den officielle danske linje er, at man st?tter Gr?nland i at opn? selvst?ndighed. Den linje finder opbakning af s? godt som alle partier p? Christiansborg. Til geng?ld viser vores analyse, at embedsv?rket og Udenrigsministeriet agerer mere ambivalent, n?r politikken praktiseres i diverse aftaler og strategipapirer. Her tales undergrunden n?sten per automatik ogs? ind i en sikkerhedspolitisk kontekst. Men n?r Danmark for hurtigt sl?r p? sikkerhedsargumenterne, giver det n?ring til Gr?nlands selvst?ndighedsfl?j, fordi det forst?rker billedet af Danmark som en moderne kolonimagt, der mest er interesseret i at fastholde kontrollen over en f?lles dansk-gr?nlandsk udenrigspolitik og det v?rdifulde gr?nlandskort,? siger Rasmus Kj?rgaard Rasmussen.

Vi skal flytte os fra den stereotype figur om et for?ldre og barn-forhold til en konstruktiv samtale om de to lande som ligev?rdige partnere med st?rke historiske b?nd

Senest reagerede dav?rende minister for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, skarpt p? den danske regerings blokering af en kinesisk investering i den nedlagte milit?rbase Gr?nnedal. Ligeledes har Aleqa Hammond, gr?nlandsk folketingsmedlem og tidligere formand for Gr?nlands Selvstyre, i sommerens Folketingsdebat om kinesiske investeringer i lufthavne anf?rt, at Danmark handler dobbeltmoralsk ved selv at handle med Kina og samtidig smide sikkerhedskortet p? bordet, s? snart kineserne viser interesse i Gr?nland.

?Hun anklager implicit Danmark for stadig at agere kolonimagt med hensynet til udenrigs- og sikkerhedspolitikken som p?skud. Kommunikationen fra dansk side handler derfor om at undg? konflikt om ansvarsfordelingen i Rigsf?llesskabet, s? i den konkrete sag svarer Lars L?kke Rasmussen, at Danmark er n?dt til at kigge p? det sikkerhedspolitiske med henvisning til selvstyreaftalen. Den danske retorik er meget baseret p? hensynet til forfatningsjura, mens gr?nl?ndernes retorik ofte er del af et st?rre nationalistisk narrativ baseret p? symbolpolitik,? vurderer Rasmus Kj?rgaard Rasmussen.
 

Hj?lpere og modstandere

Imens danskerne fors?ger at balancere forfatningsjura, udenrigspolitiske strategier og en moralsk forpligtelse om at st?tte Gr?nlands selvst?ndighed, iscenes?tter det gr?nlandske selvstyre mere aktivt en st?rre fort?lling om selvst?ndighed. Det g?lder retorikken om, hvem der er hj?lpere og modstandere. Rasmus Kj?rgaard Rasmussen pointerer:

?Lige nu bliver Danmark iscenesat som modstanderen, mens Kina er hj?lperen. Det er et narrativ i forl?ngelse af den identitet, dele af det gr?nlandske samfund har opbygget som tidligere koloni og undertrykt folk, som traditionelt har givet uafh?ngighedsk?mpere vind i sejlene.?

Rasmus Kj?rgaard Rasmussen
Lektor Rasmus Kj?rgaard Rasmussen forsker i sikkerhedskontroverser og arktiske forhold ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab p? RUC. Foto: Mads Folmer.