| T?t p? videnskaben

Ny forskning: Danske satiretegninger udfordrer l?serne mindre, end vi tror

Danske satiretegninger provokerer og udfordrer l?serne mindre, end vi tror. Det viser en ny ph.d.-afhandling fra 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet.
Hannibal Munk


Satiretegningen er, navnlig siden Muhammedkrisen, blevet synonym med den danske selvforst?else om, at vi er en nation af n?rmest unikt frisindede mennesker, hvor enhver form for humor og satire f?r forrang for politisk korrekthed og ”ofrenes” eventuelle f?lelse af kr?nkethed. Vi danskere har h?jt til loftet - formentlig h?jere end nogen anden nation, mener man at vide.

Men et kritisk blik p? dansk satiretegningstradition tegner et noget anderledes, og m?ske lidt mindre flatterende, billede, forklarer Hannibal Munk, der netop har f?rdiggjort sin ph.d.-afhandling ved 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitets Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab.

Danske satiretegnere er nemlig, hvis vi ser historisk p? det, langt mindre frigjorte og ”farlige”, end b?de de selv og den brede offentlighed ofte betragter dem. Det viser Hannibal Munks studie af alle danske satiretegninger fra den sp?de start p? S?ren Kierkegaards tid og helt frem til i dag - det st?rste studie af sin art nogensinde i dansk sammenh?ng. ?rsagen skal findes tilbage i partipressens tid.

Selvom vi ikke l?ngere har partipresse, s? er der p? aviserne i dag en implicit eller eksplicit forventning om, at man formidler en bestemt grundholdning

?Da satiretegningerne blev en del af dagspressen i 1920’erne, var pressen fuldt integreret i det politiske system, og det kunne man se i tegningerne p? den m?de, at de blev brugt til at udbrede et partipolitisk budskab, alts? som agitation rettet imod politiske modstandere,? forklarer Hannibal Munk, og forts?tter med en mere nutidig analyse:

?Det, tegningerne gjorde, og i stor udstr?kning stadig g?r i dag, er, at man tegner ‘de andre’ og man g?r det p? en bestemt m?de over lang tid, fx Anders Fogh som hulemand i Politiken eller Pia Kj?rsgaard som konen i muddergr?ften. Det vil sige, at hele partiet f?r den symbolik p? sig via tegningerne,? siger Hannibal Munk.

?Selvom vi ikke l?ngere har partipresse, s? er der p? aviserne i dag en implicit eller eksplicit forventning om, at man formidler en bestemt grundholdning. I Social-Demokraten s? man typisk tegninger af samfundets allerlaveste, der d?de af sult - og samtidig kunne man se i Politiken, at det da ogs? var en sv?r tid, vi levede i, fordi b?rnene pludselig skulle have lommepenge,? fort?ller Hannibal Munk.

Selv om dansk presse i dag er langt friere, end den var tidligere, er Hannibal Munks pointe, at de rodf?stede grundholdninger i pressen stadig er tydelige - og at de i s?rdeleshed kommer til udtryk i tegningerne. Tegnerne pr?diker s? at sige til koret og leverer i langt h?jere grad skyts til de holdninger, l?serne allerede forventes at have, end de provokerer og tjener som eksponenter for en uhildet og grovkornet ytringsfrihed.
 

Bendix Den moderne Pilatus karrikaturtegning
Social-Demokratens Hans Bendix tegnede Adolf Hitler som Pontius Pilatus med blodige h?nder i bogv?rket ’Tegninger af Tiden’ fra 1935. Efterf?lgende tegnede danske satiretegnere ikke Hitler. Tak for l?n til Hans Bendix' arvinger.
Hannibal Munk
Hannibal Munk har i sin ph.d.-afhandling gennemg?et alle danske satiretegninger gennem tiden. Pressefoto af Jón Bjarni.