| T?t p? videnskaben

Krigen der skabte verden

I ?r er det hundrede ?r siden, verden udk?mpede historiens blodigste krig p? europ?isk grund. Historiker betegner 1. Verdenskrig som ?urkatastrofen?, der skabte det moderne Europa.
Claus Bundg?rd - Rubrik
Foto: Uffe 兴发娱乐官网手机版客户端ng


Claus Bundg?rd Christensen har mere end almindeligt travlt. Han taler hurtigt for at n? at sige s? meget som muligt, inden han skal videre til n?ste aftale. Mens han er ved at fort?lle, hvordan 1. Verdenskrig ?ndrede selve tankegangen i Europa, ringer en journalist fra Jyllands-Posten for at h?re noget om 2. Verdenskrig.

?Jeg kunne holde foredrag 2-3 gange om ugen, hvis jeg ville,? siger han og slukker telefonen.

Interessen for de store krige er st?rre end nogensinde. Forlagene sender konstant sikre salgssucceser om 2. Verdenskrig ud, og netop i ?r, 100-?ret for 1. Verdenskrig, vil den stigende interesse i den oversete krig kulminere. Og det er med god ret.

?1. Verdenskrig var den mest skels?ttende begivenhed i det 20. ?rhundrede,? siger Claus Bundg?rd Christensen, der er lektor p? Institut for Kultur og Identitet.

?Det er urkatastrofen. Alt det, der kommer senere, sker p? grund af 1. Verdenskrig. Uden den krig havde der ikke v?ret den politiske radikalisering, som nazistpartiet opstod af. Hitler selv var i den grad pr?get af 1. Verdenskrig. Den eneste medalje, han bar, var det jernkors, han fik for sin indsats under 1. Verdenskrig,? siger Claus Bundg?rd Christensen.

Det Europa, der blev kastet ud i fire ?rs r?dsler, efter den serbiske nationalist Gavrilo Princip dr?bte ?rkehertug af ?strig-Ungarn Franz Ferdinand, d?de ogs? med krigen.

?Europa blev forandret til uigenkendelighed af krigen. Det blev forandret rent fysisk med nye gr?nser, men det gamle Europa forsvandt. Uskylden r?g, og tilliden til autoriteter, der havde f?rt Europa i krig, forsvandt,? siger Claus Bundg?rd Christensen.
 

D?den i skyttegraven

Selve opfattelsen af krig ?ndrede sig. Det kan direkte afl?ses i nye kunstretninger som is?r dadaismen, der med sin absurditet er et voldsomt opg?r med den autorit?re rationalitet, der kunne s?tte nationalstater og politik over menneskeliv.

F?rste verdenskrig bliver regnet for historiens blodigste krig. 300.000 mistede livet alene ved slaget ved Somme, og i l?bet af de fire ?r d?de ikke f?rre end 10 millioner soldater, og lige s? mange vendte leml?stede hjem. Alle m?dte krigens konsekvenser, og i n?tter med hulkende enker og i dage med humpende kr?blinge kunne ingen l?ngere betragte krig som andet end ondt og beskidt.

?For mange af de unge m?nd, der drog i krig, var krig noget heroisk, noget de m?ske n?sten s? frem til. Den smukke d?d p? slagmarken gav mening for dem. Men der var ikke nogen smuk d?d p? slagmarken. Der var ikke en uniformeret dragon, der segnede fra en stejlende hest i morgengryet. I stedet var der en anonym d?d i skyttegraven. Opfattelsen af krig har aldrig v?ret den samme siden,? siger Claus Bundg?rd Christensen.

Begrebet granatchok, som vi i dag kender som posttraumatisk stress, opstod i k?lvandet p? krigen. Men selv om soldaterne blev udsat for hidtil ukendte r?dsler, s? klarede de overlevende sig faktisk forbl?ffende godt i deres videre liv.

?Vi kan f?lge dem igennem hele deres liv, og selv om mange er m?rkede i de f?rste ?r, s? g?r det dem godt. Det kan bl.a. h?nge sammen med, at de var mange med de samme erfaringer. I S?nderjylland var 37.000 m?nd i krig, og den st?rste veteranforening havde 10.000 medlemmer,? siger Claus Bundg?rd Christensen.
 

Opg?ret med bes?ttelsen

I l?bet af de seneste ?r har Claus Bundg?rd Christensen tr?ngt dybt ind i de begivenheder, der f?rte til krigen. Men is?r i de sk?bner, der udk?mpede den. Han har udgivet flere bestsellere, der bl.a. bygger p? breve fra s?nderjyske soldater i tysk tjeneste.

Noget af det s?rlige ved at bruge breve fra soldater, der var direkte involveret i krigen, er, at Claus Bundg?rd Christensen aldrig ved, hvordan det ender, n?r han finder brevene i arkivet.

?Det er meget specielt at l?se brevene kronologisk. Det kan v?re som at l?se en sp?ndingsroman. Man ved f?rst til sidst, om personen overlever krigen,? siger han.

Han kastede sig over 1. Verdenskrig efter at have forsket i 2. Verdenskrig i hele sit arbejdsliv. Sammen med en r?kke andre yngre historikere stod han for det nybrud i 2. Verdenskrigsforskningen, der begyndte at g?re op med tabuerne og fort?lle om de grimme sider af bes?ttelsen.

?Historie p? RUC har l?nge v?ret spydspidsen i en ny forskning om bes?ttelsestiden. Vi var en gruppe yngre historikere, der kastede os over vinkler, som var tabubelagte som fx tyskert?ser og danskere i Waffen SS, men som der viste sig at v?re en meget stor interesse for. Derfor st?r historie p? RUC meget st?rkt,? siger Claus Bundg?rd Christensen.

 

KORT OM 1. VERDENSKRIG

Begyndte 1. august 1914 efter drabet p? den ?strig-ungarske tronf?lger Franz Ferdinand.

Krigen, der varede fire ?r, stod mellem ?strig-Ungarn og de ?vrige centralmagter p? den ene side og Ententemagterne med bl.a Frankrig, England, USA og Rusland p? den anden side.

10 millioner mennesker mistede livet under krigen.

Som f?lge af krigen forsvandt centralmagterne ?strig-Ungarn og Det Osmanniske Rige og Det Tyske Kejserrige blev omdannet fra monarki til republik.

Med Oktoberrevolutionen i 1917 blev Rusland til Sovjetunionen.

Krigen sluttede 11. november 1918.