| T?t p? videnskaben

Hvor l?nge holder plastik egentlig i den danske natur?

Nyt dansk fors?g er i gang med at unders?ge, hvorn?r plastik bliver til mikroplast i det danske milj?.
Plastflasker i vand
Tidligere unders?gelser er meget uenige om, hvor l?nge en vandflaske holder i naturen, inden den bliver til mikroplast. Budene lyder fra 60 til hele 10.000 ?r. (Foto: Colourbox)


Artiklen er oprindelig bragt p? Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler. Artiklen er bragt d. 02. november 2021.

Indtil slutningen af 1970’erne mente de fleste, at plastik var et dr?mmemateriale, der var billigt, farverigt, fantastisk og kunne holde evigt.

Siden 2000 har vores holdning imidlertid ?ndret sig, i takt med at der findes st?rre og mindre stykker nedbrudt plastik i naturen verden over.

Hvert ?r udledes der omkring 8-10 millioner ton plastik i havet, og det har mange konsekvenser for vores milj? og sundhed. I dag findes plastik i havfugle, fisk, muslinger og plankton, og den kommer tilbage til mennesker gennem vores kost.

I boksen under artiklen kan du l?se, hvor meget affald der egentlig er i dansk natur – og hvad EU og de danske politikere vil g?re ved problemet.

Hvad er mikroplast?

Ordet mikroplast har v?ret en del af hverdagssproget siden 2004 og beskriver plastfragmenter, -fibre eller -partikler, der er mindre end fem millimeter. P? grund af den lille st?rrelse kan mikroplast spises og ind?ndes af dyr og fisk og kan derefter migrere videre ind i dyrenes v?v.

Mikroplast dannes ofte af plastaffald, der allerede er spr?dt og svagt grundet kemisk nedbrydning. Plastaffaldet f?r yderligere slitage fra eksempelvis vind og vejr samt sand og grus p? havbunden.

Men kan alle plasttyper danne mikroplast? Hvilke typer plastaffald danner hurtigst mikroplast i det danske vejr og natur? Og hvor mange ?r tager det eksempelvis for en b?repose eller vandflaske at fragmentere til bittesm? partikler i forskellige milj?er?

Disse sp?rgsm?l er vigtige at finde pr?cise svar p?, hvis vi vil sikre mindre plastforurening i den danske natur i fremtiden.

Hvad ved vi om nedbrydning af plastik i naturen?

Selvom plastik har eksisteret siden 1950’erne, har vi stadig kun ringe viden om, hvor lang tid det tager at nedbryde til mikroplast.

En kilde p?st?r, at vandflasker holder 60 ?r, mens en anden siger 450 ?r, og en tredje vurderer, at det tager mere end 10.000 ?r.

En af udfordringerne ved at vurdere trov?rdigheden af de mange informationskilder og at sammenligne de foresl?ede nedbrydningstider er at definere ordet nedbrydning og processens slutpunkt, n?r det g?lder plastik.

Der findes meget lidt forskning, hvor form?let er at m?le nedbrydningstider for plastaffald ude i naturen. 

Plastindustrien unders?ger levetid af plastprodukter ved at m?le eller vurdere, hvor l?nge de fungerer som for eksempel engangskrus, legoklods eller vinylgulv.

Men det er jo lang tid at vente 20 ?r for at m?le, om et nyt vinylgulv har modstand nok til at klare hverdagens trafik i vores k?kken. Derfor pr?ver man at fremskynde nedbrydningsprocesser ved at uds?tte plastprodukterne for meget h?je niveauer af energi i form af varme, lys eller fysisk kraft i en kortere periode som eksempelvis en m?ned.

I de fleste unders?gelser af plastprodukter forts?tter plastindustrien ikke eksperimenterne, indtil materialer danner mikroplast, fordi det b?de er meget ressourcekr?vende og irrelevant for produktets funktion.

I princippet kunne vi bruge data fra de korte eksperimenter til at regne os frem til, hvordan holdbarheden er over l?ngere perioder, ved lavere temperaturer og mindre belysning.

Den metode foruds?tter til geng?ld, at nedbrydningsprocesser og –hastigheder i de forskellige milj?er og igennem mange ?r er identisk og stabilt - og det passer d?rligt med vores erfaring med plastik, hvor produkter ofte fungerer i en periode og ’pludselig’ g?r i stykker.

 

Dansk fors?g med nedbrydning af plastik

Som partnere i MarinePlastic forskningsprojekt, der er finansieret af Velux Fonden, har vi har sat os for at unders?ge, hvad der sker med plastik, n?r det befinder sig i dansk vejr og vind i realtid.

I bagg?rden i Brede ved Kongens Lyngby, hvor Nationalmuseets forskere og konservatorer holder til, har vi f?et installeret et stativ, der er designet til at optimere m?ngden af sollys, regnvejr og vind.

(Artiklen forts?tter under billedet)

Engangsplastprodukter
P? dette stativ bliver engangsplastprodukter udsat for det danske vejr for at unders?ger deres nedbrydningsprocesser. Engangsmundbind blev tilf?jet stativet i november 2020. (Foto: Yvonne Shashoua)
Cigaretfilter
Et cigaretfilter efter at have v?ret udsat for det danske vejr i henholdsvis seks m?neder (til venstre) og 12 m?neder (til h?jre). Filteret best?r af sm? fibre af bioplast celluloseacetat (CA), der reagerer kemisk med vand, danner eddikesyre og fragmenter