Et hav af plast - Hvad fire ?rs forskning i plast og mikroplast har l?rt os

Vi har unders?gt plastforurening og mikroplast i danske farvande. Her er, hvad vi fandt ud af, skriver Nanna B. Hartmann, seniorforsker ved Danmarks Tekniske universitet, Kristian Syberg, lektor ved 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet, og Jes Vollertsen, professor ved Aalborg Universitet, i en artikel i Forskerzonen.
Foto: Colourbox

 

Denne artikel har v?ret bragt i Forskerzonen d. 25. december 2022. Det er f?rste artikel i en artikelserie p? Forskerzonen.

Plastforurening er et globalt milj?problem. Ikke bare af ?stetiske grunde, men ogs? p? grund af hvad det g?r ved dyrelivet.

Opg?relser har vist, at cirka 2.100 arter alene i det marine milj? har interaktioner med plastforurening – med mange eksempler p? skader til f?lge; eksempelvis s?ler, der filtres ind i gamle fiskenet.

I fire ?r har vi, en stor gruppe forskere p? tv?rs af universiteter og forskningsenheder, i f?llesskab dykket ned under overfladen og unders?gt plastforureningen n?rmere.

Vores projekt hedder ’MarinePlastic’ og har haft danske have og forurening fra mikroplast som omdrejningspunkt, med forskere fra b?de RUC, DTU, Aalborg- og Aarhus Universet samt Nationalmuseet som deltagere.

Nu er projektet ved sin ende, hvorfor vi gerne vil g?re status i en serie artikler. Serien handler om alt fra orme og vandlopper over m?ngderne og typerne af plastik i havene til de store politiske beslutninger om plastikforurening i FN.

I denne introartikel vil vi is?r g?re to ting:

  1. Stille nogle af de sp?rgsm?l, vi besvarer i de kommende artikler, s? du (forh?bentlig) f?r lyst til at l?se med.
  2. Fort?lle om nogle af de resultater, der ikke har f?et deres egen artikel i serien.


Dét kan du f? svar p?

Plastforurening generelt, og mikroplastforurening specifikt, har f?et mere og mere opm?rksomhed det seneste ?rti.

Dette g?lder ogs? i Danmark, hvor de f?rste vurderinger af mikroplast i milj?et blev offentliggjort tilbage i 2015.

P? den baggrund bevilligede Velux Fonden 20 millioner til et fire?rigt projekt, der skulle unders?ge kilder, forekomst, sk?bne og effekter af plastforurening, samt hvad vi som samfund kan g?re ved dette voksende milj?problem.

Her kommer et lille udpluk af de sp?rgsm?l, vi har stillet, som du kan f? svar p? de kommende dage og uger:

  • Hvordan p?virker mikroplast milj?et?
  • Hvor l?nge tager nedbrydningen af plast i milj?et? Det unders?gte vi over to ?r. ?t engangsplastprodukt, der findes i flertallet af danske hjem, nedbrydes langt hurtigere end andre.
  • Vandlopper forveksler mikroplast med plankton, ?der det, bliver selv ?dt og f?rer derved mikroplast op gennem f?dek?den, lyder en hypotese. Er den rigtig? Vi testede den.
  • Hvilke typer plast ender som affald p? de danske strande? Og er der forskel mellem by- og mere afsides liggende strande?


Fire flagskibsprojekter

Projektet har v?ret et t?t samarbejde p? tv?rs af universiteter og organisationer – noget, som ikke altid er let inden for det akademiske arbejde.

Hvert ?r har MarinePlastic-projektet haft et s?kaldt ’flagskib’, et st?rre samarbejde p? tv?rs af partnere og arbejdsgrupper om et bestemt tema:

  1. Masseeksperimentet 2019
  2. Togt med forskningsskibet Dana
  3. Unders?gelser af mikroplastens p?virkning i havmilj?et
  4. En afsluttende konference

Herunder vil vi fort?lle mere om hvert flagskib.

 

Serie: Et hav af plast

I fire ?r har forskere p? tv?rs af institutioner samarbejdet om at unders?ge forurening med mikroplast i det danske hav under projektet ‘MarinePlastic’.

Projektet er slut, og det er blevet tid til at g?re status. I denne artikel-serie fort?ller forskerne om nogle af de fund, de har gjort i l?bet af projektperioden.

Du kan l?se om vandloppers vilde evner til at sortere deres mad, globale beslutninger om at reducere plastaffald, b?rsteorme og cigaretskodder, engangsplast i k?kkenskuffen, plast p? danske strande og meget mere.

Hvordan analyserer vi mikroplast?

MarinePlastic projektet har haft stor fokus p? at udvikle analytiske metoder.

Bag hver m?ling af mikroplast i milj?et ligger der et k?mpe arbejde med at udtage pr?ver, isolere mikroplast partiklerne og endeligt analysere disse i laboratoriet.

Gennem projektet har vi arbejdet med at forbedre metoderne for alle trin i processen. Vi har f.eks. brugt maskinl?ring til at behandle data og identificere potentielle mikroplast-partikler.

Positivt fund p? havets bund

Effekter blev ogs? unders?gt i et mesokosmos-studie i efter?ret 2021, og det var projektets tredje flagskib.

Meget kort fortalt er et mesokosmos en serie af store, cylinderformede beholdere (dem vi brugte var p? 2.000 liter hver) fyldt med naturligt havvand og med sediment p? bunden.

Et mesokosmos simulerer et naturligt havmilj?, hvor det er muligt at foretage unders?gelser under mere kontrollerede forhold.

Vi kunne alts? tils?tte en kendt m?ngde mikroplast til hver beholder sammen med kendte koncentrationer af vand- og sedimentlevende dyr.

I vores unders?gelse blev der hverken observeret effekter p? organismer i vands?jlen eller p? havbunden i forhold til overlevelse eller sammens?tning af populationer, hvilket ogs? m? siges at v?re et positivt fund.

Fundene fra mesokosmos-unders?gelserne er endnu ikke udgivet i videnskabelige tidsskrifter, men generelt viser vores resultater begr?nsede (eller ingen) negative effekter af mikroplast p? dyr i vand og p? havbunden.