| Nyhed

Dekan: Coronakrisen udfordrer de ”fornuftige” uddannelsesvalg

Krisen har vist, at den fremtidige l?sning p? vores aktuelle problemer forh?bentlig er medicinsk, men at det, vi har brug for her og nu, er kommunikation og dyb viden om menneskers adf?rd, og hvordan den kan p?virkes.
Dekan Julie Sommerlund
L?sningen p? fremtidige problemer er ogs? kommunikation og dyb viden om menneskelig adf?rd, mener dekan Julie Sommerlund. Foto: Dejan Obretkovic

Indl?gget har v?ret bragt som debatindl?g i Kristeligt Dagblad d. 18. juni 2020.

Ans?gningsfristen for kommende universitetsstuderende n?rmer sig. I ?r betyder coronakrisen, at vi med stor sandsynlighed st?r over for et vendepunkt, og meget kan blive anderledes, end det var bare sidste ?r.

I mange ?r er de studerende blevet opfordret til at foretage rationelle uddannelsesvalg. Man har fors?gt at guide dem i retning af uddannelser med gode besk?ftigelsesmuligheder og h?j livsl?n.

Man har ogs? anlagt forskellige strukturelle greb, som skulle f?re de studerende i en fornuftig og fremtidssikret retning – dimensioneringslofter og uddannelseslofter, for at n?vne de mest kendte og omdiskuterede. De studerende har i det store hele rettet ind og er g?et efter gode karakterer og prestigefyldte uddannelser med sikre karrierer og store l?nningsposer. Til geng?ld har ”Generation pr?station” v?ret pr?get af mistrivsel, ensomhed og angst. Det er jo ogs? en slags pris at betale.

Nu har coronakrisen gjort det lysende klart for os alle, ogs? de unge, at meningen med livet ikke – alene – er materiel, og at fremtiden d?rligt kan forudses. Man kan bede de unge v?re nok s? fornuftige og fors?ge at f? dem til at uddanne sig til omr?der, hvor de er sikret besk?ftigelse.

Men s? kommer der pludselig en pandemi – eller m?ske noget andet n?ste gang – og viser med al ?nskelig tydelighed, at intet kan forudsiges sikkert.

Det har vi alle altid vidst en gang imellem, men nu er det blevet en f?lles og samtidig dyb erkendelse og en viden, som udg?r vores fysiske virkelighed.

Og hvordan uddanner man sig ”sikkert” i lyset af den erkendelse? Krisen tr?kker t?ppet v?k under ”Generation pr?station”, en generation, hvis pr?stationsiver i h?j grad har v?ret formet af generationerne f?r dem og deres forventninger.

Der er gode chancer for, at uddannelser, der lover kritisk, identitetsm?ssig og kulturel forst?else, vil appellere mere til de unge efter coronakrisen. Der er allerede sm? tegn, og for eksempel har sm? sproguddannelser p? K?benhavns Universitet set en fordobling af ans?gere p? kvote 2 i forhold til sidste ?r.

Det store skift i uddannelsesretorikken og opsplitningen i ”nyttige” og ”unyttige” uddannelser tog rigtig fart i begyndelsen af 2010’erne og kulminerede i 2014, da uddannelsesdimensioneringen blev indf?rt, fordi vi ”ikke skal uddanne til arbejdsl?shed”, som det hed.

Skiftende ministre p? omr?det har brugt vendinger som ”uddannelser og job skal matches” og ”uddannelser skal matche samfundets behov”.

Ogs? nu, hvor uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-J?rgensen (S) overvejer at udbyde flere uddannelsespladser, h?rer vi noget lignende. Men krisen har vist, at samfundets fremtidige behov er ukendte, og at den mekanistiske sammenh?ng mellem historiske samfundsbehov, unges uddannelsesvalg og fremtidig materiel velstand for samfund og individ ikke er s? nem at finde, som vi har fortalt hinanden og de unge.

Helt konkret har krisen for eksempel vist, at den fremtidige l?sning p? vores aktuelle problemer forh?bentlig er medicinsk, men at det, vi har brug for her og nu, er kommunikation og dyb viden om menneskers adf?rd, og hvordan den kan p?virkes.

Nu har coronakrisen gjort det lysende klart for os alle, ogs? de unge, at meningen med livet ikke – alene – er materiel, og at fremtiden d?rligt kan forudses.

Retorikken om ”nyttige” og ”unyttige” fag er med et blevet for?ldet eller i hvert fald problematiseret, og fag, der l?nge har v?ret omtalt som unyttige, er nu meget nyttige.

S?rligt de humanistiske fag er ofte blevet beskyldt for at v?re verdensfjerne og unyttige, og denne krise er endnu en god grund til at gent?nke den opfattelse.

Samtidig er fag, som har v?ret omtalt som fornuftige, pludselig blevet meget skr?belige. Hvem havde forudset en situation, hvor det var s?rbart at have en karriere i luftfart?

Vi m? alle erkende, at det er sv?rt at sp? om fremtiden, men ikke umuligt at blive klogere.

 

Mere information

For yderligere information kontakt dekan Julie Sommerlund e-mail: sommerlund@ruc.dk, mobil: 4216 0611