Xiaobo Shen forsvarer sin ph.d.-afhandling
Kom og h?r Xiaobo Shen forsvare sin ph.d.-afhandling 'Places that gather: A study of wellbeing through design'.
Alle er velkomne.
Du kan ogs? f?lge forsvaret online p? online p? Zoom >
Efter forsvaret er Institut for Mennesker og Teknologi v?rt for en lille reception fra kl. 16.00 - ca. 17.30.
Vejledere og bed?mmelse
Bed?mmelsesudvalg:
- Jonas Larsen (forperson), Professor, 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet, Danmark
- Stig Lennart Andersson, Founder of SLA Architects, Professor, Danmark
- Ida Sandstr?m, Senior Lecturer, Department of Architecture and Built Environment, Lund University, Sverige
Vejledere:
- J?rgen Ole B?renholdt, Professor, Institut for Mennesker og Teknologi, 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet, Danmark
- Linda Lundgaard Andersen, Professor, Institut for Mennesker og Teknologi, 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet, Danmark
Resumé
Uformelle m?desteder, s?som nabolagscaféer, fungerer som vigtige sociale faciliteter, der giver os mulighed for at tilbringe tid frit uden for arbejde eller hjem. Inden for urban studies er disse steder blevet konceptualiseret som ‘public urban spaces’ (Montgomery, 1997), ‘third places’ (Oldenburg, 1999) eller ‘social infrastructure’ (Klinenberg, 2018; Latham & Layton, 2019), hvor forskning fremh?ver deres sociale v?rdi i at underst?tte hverdagsprocesser, der er essentielle for trivsel.
Meget af denne litteratur behandler dog trivsel som et bredt, overordnet begreb og overser ofte dens komplekse og mangesidede karakter (Deci & Ryan, 2008). Selvom nogle forskere argumenterer for, at sociale processer disse steder er indikative for trivselsoplevelser (Davern et al., 2017; Zahnow, 2024), mangler der stadig forskning, der kritisk unders?ger, hvordan disse processer specifikt bidrager til forskellige aspekter af trivsel (Lee, 2022).
Byggebranchen synes derimod at fokusere sn?vert p? trivsel – ofte gennem materielle milj?stimuli – mens de bredere sociale og affektive aspekter overses. Derfor best?r der et v?sentligt videnshul i forholdet mellem uformelle samlingssteder, trivsel og design.
Denne afhandling adresserer dette hul ved at unders?ge f?lgende forskningssp?rgsm?l:
Hvordan fremmer uformelle samlingssteder trivsel, og hvordan kan arkitektonisk praksis underst?tte deres trivselsm?ssige potentiale? Sp?rgsm?let er todelt og kr?ver b?de analytisk indsigt og praktisk know-how. For at besvare det anvendes en tv?rfaglig tilgang, der tr?kker p? urban studies, health geography og design research. Med afs?t i assemblage-t?nkning (Dovey, 2009) og begrebet om ‘enabling places’ (Duff, 2011) benyttes en mixed-methods tilgang, herunder kvalitative interviews, observationer, scoping review og Research through Design (Simonsen, B?renholdt, Büscher et al., 2010). Denne strategi muligg?r en detaljeret unders?gelse af de mekanismer, hvorigennem byggede steder muligg?r trivsel, og hvordan arkitektonisk engagement spiller ind i dannelsen af s?danne steder.
Resultater fra socio-rumlig analyse viser, at den s?rlige tids-rumlig fleksibilitet (Shen, 2024) og ‘affordances’ (Gibson, 1966) ved uformelle samlingssteder fremmer ‘passive’ former for socialitet. Dette er ofte hverdagsagtige og subtile sociale interaktioner – s?som blot at v?re side om side med andre – der styrker f?lelsen af tilh?rsforhold, social forbundethed og muligheder for ‘attention restoration’ (Kaplan & Kaplan, 1989). At forudsige trivselseffekterne af fremtidige bygninger er fortsat en udfordring. Dog viser denne afhandling – gennem to virkelige arkitekturprojekter – at inddragelse af indsigter fra levede erfaringer i de tidlige designfaser, is?r gennem tids-rumlig programmering, har v?sentlig betydning for at underst?tte samv?r og muligg?re vigtige sociale ressourcer.
Afslutningsvis yder denne afhandling et bidrag ved at syntetisere viden fra discipliner, der ofte studeres hver for sig. Den identificerer relevante praktiske designmetoder og foresl?r en ny ramme til at guide designprocessen af trivselsfremmende samlingssteder. Dermed argumenterer ph.d.-projektet for, at et komplement?rt forhold mellem design, oplevelse og brug af uformelle samlingssteder er afg?rende for, at trivselsoplevelser kan opst?. Fremtidig forskning b?r yderligere validere disse fund gennem studier af indend?rs sociale milj?er og evalueringer efter ibrugtagning for bedre at forst? trivselseffekterne. Derudover anbefales udvikling og anvendelse af vurderingsv?rkt?jer, der indfanger design, oplevelse og brug, for fuldt ud at realisere v?rdien af uformelle samlingssteder som trivselsfremmende.