Maria Bendix Wittchen forsvarer sin ph.d.-afhandling
Kom og h?r Maria Bendix Wittchen forsvarer sin ph.d.-afhandling med titlen 'Presseetiske gr?nser og gr?zoner. Et studie af medieansvar, presseetiske dilemmaer og forhandlinger i den danske nyhedsinstitution'.
Alle er velkomne.
Du kan ogs? f?lge forsvaret online. Link f?lger.
Efter forsvaret er Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab v?rt for en lille reception i bygning 41.1.
Vejledere og bed?mmelse
Bed?mmelsesudvalg:
- Lektor Erik Svendsen, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet (forperson)
- Lektor Mia-Maria Hammerlin, Lunds Universitet
- Professor emeritus Svein Bur?s, Universitetet i Bergen
Vejledere:
- Professor Mark Blach-?rsten, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet
Ordstyrer:
- Lektor Aske Kammer, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet
Resumé
Hvilke presseetiske overvejelser g?r journalister sig, n?r de d?kker en drabssag i retten? Hvilke presseetiske dilemmaer opst?r, n?r journalister tr?der ind i en detektivrolle? Og hvad f?r medier egentlig kritik for, n?r Pressen?vnet vurderer, at de har overtr?dt god presseskik? Det er nogle af de sp?rgsm?l, som Maria Bendix Wittchen svarer p? i sin ph.d.-afhandling. Overordnet unders?ger hun, hvordan medieansvar ud?ves i det danske mediesystem. Det sker blandt andet gennem fire empiriske studier af presseetiske gr?nser og gr?zoner. Studierne unders?ger: 1) Kritiske kendelser fra Pressen?vnet. 2) Sager, hvor danske medier selv er centrum for en presseetisk skandale p? grund af plagiat og opdigtede kilder. 3) Presseetiske dilemmaer, n?r journalister bruger fiktionsgreb og agerer detektiver, n?r de d?kker efterforskningsfasen af en drabssag. 4) Retsreporteres refleksioner over, hvordan man p? bedste presseetisk vis d?kker en voldsom sag i retten. I to studier er den s?kaldte ”Ub?dssag” case. En pr?mis i afhandlingen er, at et demokrati som det danske har brug for trov?rdige og kritiske medier, som til geng?ld forventes at arbejde professionelt og ansvarligt ud fra etiske regler og normer. I afhandlingen diskuteres det, hvordan teknologiske muligheder (og dermed faldgruber), kommercialisering samt krav fra mediebrugere om f?ngende true crime-formidling presser medierne og stiller journalisterne i en r?kke presseetiske dilemmaer.
Hvilken problemstilling eller problemfelt handler afhandlingen om?
Trov?rdige medier er en vigtig del af et demokrati som det danske. Medierne har ret og magt til at udstille fejl og afd?kke uhyrligheder, overgreb og magtmisbrug – ogs? selvom de involverede f?ler sig h?ngt ud eller tr?dt p? af journalisterne eller journalistikken. Med den magt f?lger et ansvar. Det ansvar st?r sort p? hvidt i lovgivningen, det fremg?r af de presseetiske regler, og det findes i de journalistiske idealer, normer og praksisser. S? hvordan ud?ves det ansvar af medier, journalister og Pressen?vnet? Hvor g?r de etiske gr?nser egentlig? Hvad er til forhandling? Wittchens ph.d.-afhandling diskuterer og svarer p? disse sp?rgsm?l. Hun producerer dertil ny viden om presseetiske gr?nser, gr?zoner – og hvordan medieansvar ud?ves.
Hvad er de vigtigste konklusioner i afhandlingen?
Medieansvar ud?ves p? flere niveauer og af mange akt?rer – gennem lovgivning, i Pressen?vnet, internt hos de danske medier og i samspil mellem journalister, brugere og andre akt?rer. Samlet set afd?kker afhandlingen et avanceret netv?rk af ansvarlighed i det danske mediesystem.
De presseetiske gr?nser er ofte flydende – og dermed til forhandling. Det ses tydeligt, n?r journalister transformerer en drabssag til f?ngende nyhedsformidling. En central konklusion i afhandlingen er, at der konstant foreg?r forhandlinger og kampe om, hvad der er presseetisk i orden. Hvad der var forkert i g?r, kan v?re i orden i dag. Forhandlingerne foreg?r blandt medier, men ogs? brugere og andre akt?rer skubber til de etiske gr?nser.
N?r medier selv rammes af en presseetikskandale, fors?ger de at genoprette folks tillid til dem og til journalistikken via bl.a. gennemsigtighed. Under skandalerne bringer andre medier ligeledes kritisk meta-journalistik om sagerne og udstiller dermed ringe presseskik i branchen. Den proces styrker branchens selvregulering.
Kriminaljournalistik rummer s?rlige etiske dilemmaer, fordi dramatisering og detektiv-fort?llinger udfordrer de presseetiske normer. I afhandlingen unders?ges drabssagen kaldet Ub?dssagen som case. Blandt retsreportere ser vi, hvordan objektivitet og hensyn forst?s forskelligt i d?kningen af samme kriminalsag.
Anbefalinger
Anbefaling til politikere: Styrk Pressen?vnets rolle og opfordr n?vnet til at tage flere sager op af egen drift samt at n?vnet deltager mere aktivt i den offentlige debat om bl.a. presseetiske brud og udfordringer ved et stort medietryk.
Anbefaling til mediebranchen: Arbejd endnu mere systematisk med gennemsigtighed om redaktionelle valg, fravalg, metoder og i sager. Overvej, om ’medietryk’ skal indskrives i b?de f?lles og interne presseetiske retningslinjer.
Anbefaling til journalister: Reflektér l?bende ?bent over presseetiske valg, og forklar dem til brugerne med blik for at styrke tilliden til nyhedsindholdet.
Til mediebrugeren: Dine klik, delinger samt dialog med journalister kan b?de bidrage til presseetisk refleksion – og til endnu mere journalistik om sensationelle true crime-sager.