Rakel Bl?ndal Sveinsdóttir Toubro forsvarer sin ph.d.-afhandling
Kom og h?r Rakel Bl?ndal Sveinsdóttir Toubro forsvare sin ph.d.-afhandling 'B?rns dannelsesarbejde: Demokrati, f?llesskaber og stedets betydning i en landsbyskole.'
Alle er velkomne.
Du kan ogs? f?lge forsvaret online p? online p? Zoom >
Efter forsvaret er Institut for Mennesker og Teknologi v?rt for en lille reception.
Vejledere og bed?mmelse
Bed?mmelsesudvalg:
- Niels Kryger, Lektor emeritus, DPU, Aarhus Universitet, Danmark
- Marie Heléne Zimmerman Nilsson, Universitetslektor/Docent i pedagogik, H?gskolan V?st, Sverige
- Linda Lundgaard Andersen, Professor, Institut for Mennesker og Teknologi, 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet, Danmark (forperson)
Vejleder:
- Niels Warring, Lektor, Institut for Mennesker og Teknologi, 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet, Danmark
Resumé
I takt med en ?get centralisering og standardisering af det danske uddannelsessystem, risikerer skolers betydning i landdistrikterne at blive overset eller reduceret til et logistisk anliggende snarere end forst?et som en p?dagogisk og demokratisk ressource. Den nationale uddannelsesdiskurs har l?nge v?ret pr?get af en metrocentrisk logik, hvor urbane idealer om mobilitet, pr?station og akademisk progression fungerer som normative pejlem?rker. I b?de dansk og international forskning har dette skabt en bias, hvor det rurale fremstilles som statisk, traditionelt eller som en marginal version af moderne barndom.
Med denne afhandling placerer jeg mig kritisk i dette felt og unders?ger, hvordan en skole i et landsbysamfund kan fungere som et demokratisk dannelsesrum for b?rn – ikke p? trods af, men netop i kraft af sin forankring i et lokalt f?llesskab. Med teoretisk afs?t i hverdagslivssociologi, figurationssociologi (Elias), kritisk uddannelsesteori (Dewey, Negt, Ranciére) og stedsteori (de Certeau, Massey), samt inspiration fra kritisk stedssensitiv p?dagogik (Gruenewald) og p?dagogisk antropologi (Gull?v & Gull?v), rettes opm?rksomheden mod de praksisser, hvori b?rn deltager, handler og dannes i samspil med sted, skole og lokalsamfund. I afhandlingen forankrer jeg min erkendelsesinteresse i et ?nske om at forst? b?rns demokratiske dannelse som situeret, kropslig og relationel – og i s?rlig grad, hvordan denne dannelse tager form i den danske provins.
Afhandlingen er struktureret omkring to forskningssp?rgsm?l:
- Hvordan kommer b?rns demokratiske dannelse og deltagelsesmuligheder til udtryk i skolens daglige praksis i en landsbyskole?
- Hvordan kan ?ben Skole som samarbejdsform mellem skole og lokalsamfund – og med Landsbyordningen som organisatorisk ramme – bidrage til lokal forankring og udvikling i en rural kontekst?
Det f?rste belyser, hvordan b?rns deltagelsesmuligheder og demokratiske erfaringer udspiller sig en skole hverdagspraksis i en rural kontekst. Skolen anskues her som en del af det sociale netv?rk i landsbyen – et sted, hvor b?rn gennem hverdagens situationer forhandler f?llesskaber, normer og rettigheder. Det andet forskningssp?rgsm?l fokuserer p? skolens relation til lokalsamfundet og unders?ger, hvordan samarbejdsformer som ?ben Skole og organiseringsformer som Landsbyordningen kan skabe b?de lokal udvikling og meningsfulde dannelsesrum for b?rn, der forbinder dannelse med sted og tilh?r.
Metodisk forankres afhandlingen i en kombination af etnografisk feltarbejde og kritisk utopisk aktionsforskning. Etnografien – med deltagerobservationer og fokusgruppeinterviews – giver adgang til b?rns levede erfaringer og sociale mikrodynamikker. Fremtidsv?rkstederne og b?rnev?rkstederne, der er centralt placeret i den aktionsforskningsbaserede del, fungerer b?de som metode og som praksis, hvor b?rn og lokale voksne sammen udvikler visioner for skolen og lokalsamfundet. Gennem denne metodiske dobbelthed skabes mulighed for en analyse, der b?de belyser, forstyrrer og ?bner for nye handlemuligheder i skolekonteksten.
I afhandlingen konkluderer jeg, at b?rns demokratiske dannelse i en landsbyskole i h?j grad udfolder sig i hverdagens relationelle mikrosituationer – ikke prim?rt gennem formelle strukturer som elevr?d. Det er i legekonflikter, frokostsamtaler og sociale forhandlinger, at b?rn ud?ver d?mmekraft og udvikler det, Oskar Negt kalder skelneevne. Med teoretisk inspiration fra Dewey og Rancière tydeligg?res det, hvordan demokrati i skolen ikke blot er noget, man l?rer om, men noget man g?r – gennem deltagelse i komplekse og til tider uforudsigelige praksisser, hvor magt og betydning hele tiden er til forhandling.
I den sammenh?ng udvikler jeg begrebet b?rns dannelsesarbejde som et analytisk greb til at forst? de kropslige, sproglige og relationelle praksisser, hvorigennem b?rn selv forhandler tilh?r, mening og anerkendelse. Dannelsesarbejdet fremst?r ikke som line?r l?ring, men som en situeret og ofte skr?belig praksis, pr?get af b?de barriere og potentialer for demokratisk erfaring. Det viser sig s?rligt tydeligt i skolens uformelle rum, hvor b?rn – med og uden voksnes indblanding – agerer med og mod hinanden i forhandlinger om gr?nser, roller og f?llesskaber.
I afhandlingen introducerer jeg desuden begrebet stedsforhandling for at indfange, hvordan b?rn aktivt deltager i at skabe, fortolke og forhandle stedets betydning. Inspireret af Doreen Masseys relationelle stedbegreb og Michel de Certeaus blik for hverdagslivets praksis, belyses, hvordan sted ikke blot udg?r ramme for b?rns liv, men fungerer som en medskabende akt?r i deres dannelse. Stedsforhandlinger tr?der frem b?de i b?rns fort?llinger om nabolagets myter og farer, og i deres visioner for skolens rolle i landsbyen. Her viser det sig, at b?rn i h?j grad forbinder sted med b?de tryghed og kritik, og at deres orientering mod det lokale ofte rummer b?de tilh?r og forestillingsevne.
Afhandlingen bidrager s?ledes med teoretiske og empiriske perspektiver p?, hvordan skole og sted sammen virker ind i b?rns demokratiske dannelse i en rural kontekst. Gennem begreberne b?rns dannelsesarbejde og stedsforhandling formidles en forst?else af b?rn som aktive medskabere af b?de f?llesskab og sted – og dermed af demokrati. Afhandlingen peger samtidig p? skolens potentiale som stedssensitiv institution i en rural kontekst, hvor p?dagoger og l?rere spiller en afg?rende rolle i at skabe rammer for deltagelse, tilh?r og meningsskabelse.